Brugen af filtre

Jeg vil med denne hjemmeside forsøge at bringe liv i "glemte" fotoprocesser. Jeg er udmærket klar over, at mange bruger filtre, men for mange er det sikkert et ukendt område.


Generelt skal det siges at man kan bruge uv-filter til alle former for fotografering, men vær opmærksom på at det ikke har nogen (eller ihvertfald meget ringe) effekt på billederne. UV er en forkortelse for ultraviolet, men kunne også stå for "uden virkning". Det påstås, at det fjerner ultraviolette stråling i bjerge, så det skal måske bruges på Himmelbjerget, men jeg har aldrig med mine egne øjne set, at det har ændret noget. Mange bruger det til at beskytte objektivet med, og det er da sikkert også en god ide. Men tag det af når du bruger andre filtre.
 

Farvefilm

Til farvefilm behøver man reelt kun 1 filter, polarisationsfiltret (daglig forkortelse: polfilter). Ser man i brugsanvisningen til kameraet, er der som regel vist, at man med dette filter bedre kan fotografere gennem udstillingsvinduer. Det er også rigtigt, men nu er det uhyre sjældent man går og fotograferer gennem ruder.

Det er ganske vist rigtigt at polfiltret fjerner reflekser, og der er reflekser i praktisk talt alt: vinduer, tage, græs, blade, vand o.s.v. og virkningen kan være imponerende: Græs bliver grønt istedet for blågrønt, tegltage bliver røde istedet for blårøde o.s.v. Polfiltret fjerne det blå farvestik, himlen giver i næsten alt. Og så er der det med vinduerne...

Der er en videnskabelig forklaring på næste alt, men det vil jeg spare dig for her. Det eneste man har brug for at vide er, at polfiltrets virkning afhænger af lysets indfaldsvinkel. Derfor vil himlen på vidvinkeloptagelser taget med polfilter, ofte blive mørkere ud mod kanterne.

Man kan regulere virkningen af polfiltret ved at dreje det. Det er monteret i en dobbelt fatning, og man kan se effekten gennem søgeren i et SLR kamera. Man skal ikke altid fjerne alle reflekser, det giver meget døde vinduer og vand.

Vær opmærksom på at samme dobbelte fatning kan give mørke hjørne ved 28 mm objektiver og kortere.  Det kan normalt ses i søgeren, og kan undgås ved at blænde et par trin ned.

Polfilter virker ikke på metaloverflader, hvis de ikke er malet eller lakeret.

Der findes 2 slags polfiltre: lineære og cirkulære. Nogle kameraer kræver cirkulære på grund af deres lysmålersystem og/eller autofocus. men det fremgår af instruktionsbogen til kameraet.

Et polfilter er desværre temmelig dyrt, et cirkulært er endda meget dyrt, hvis man køber det i original eller i et anerkendt kvalitetsmærke som BW eller lign., men jeg klarer mig med et 150 kroners. For det første tager jeg næsten aldrig farvebilleder, og for det andet kræver mine Zeiss objektiver ikke pol-filter på samme måde som mine tidligere Pentax objektiver gjorde. Om det er Zeiss coatningen der gør det, eller det er generelt for objektiver i denne klasse ved jeg ikke, men det er da en god ide at undersøge, før man tager spender-bukserne på.

Man kan købe sig fattigt i filtre. Ser man i brochurerne, kan der købes effekt-filtre i hobetal: Stjernefiltre med 2 -  16 stråler, filtre der bryder lyset på forskellige måder, tågefiltre og blødtegnere, prismefilter, ja der er næsten ingen grænser. Bortset fra blødtegnere, der kan være flot, især til portrætter i sort/hvid eller farver, har jeg svært  ved at forestille mig, at man kan bruge disse filtre mere end et par gange. Hvem gider se 20 billeder, taget med et stjernefilter, der forvandler alle lyspunkter til stjerner med 8 spidser? Nej vel? Brug dine penge til noget fornuftigt istedet, film f.eks.

Undtagen er måske graduere filtre, der er klare forneden, og grå eller farvede foroven (de kan drejes, så man kan få farverne hvor man vil). Klar/grå er sikkert god til at dæmpe himlen med. De farvede (klar/gul, klar/blå
klar/tobaksbrun o.s. v.) er mere tvivlsomme. Brugt med måde er de måske anvendelige.

Og så er der de ensfarvede, som kan bruges til at lave alle billeder, blå, gule, orange m.m. med, de er et kapitel for sig selv, for de er først og fremmest lavet til
 

Sort/hvid fotografering

Filmfabrikanterne påstår at deres s/h film er lige følsomme overfor alle farver. Det er muligvis også rigtigt, men hvem siger, det er ønskværdigt?

Så vidt jeg husker, kan et stykke s/h fotopapir kun gengive ca. 250 toner. Forestil dig så, at du vil fotografere et rødt, svensk træhus i en skov.  Naturligvis vil man altid kunne se, det er et hus i en skov, men der vil være mange farver, der bliver gengivet med de samme mellemtoner; hus og skov vil stort set blive ens

Hvad sker der så, hvis du sætter et filter foran objektivet? Bruger du et grønt filter, vil huset pludselig blive mørkere og skoven lysere. Bruger du istedet et rødligt filter, sker det modsatte: huset bliver lysere og træerne mørkere. Se, så er der forskel på motiv og baggrund.

Et eksempel mere, alle kender. På s/h billeder vil himlen næsten altid være hvid uden skyer. Med et gulfilter bliver himlen pludselig mørkere med de kønneste hvide skyer.

Hvad er det, der sker med et filter foran objektiver? Ganske enkelt laver et filter samme farve, som sin egen farve, lysere, og komplementærfarven mørkere. Komplementærfarven er den "modsatte farve". De fleste kender farvespektret: rød  - orange - gul - grøn - blå - violet. Sæt dem op i en cirkel, så er kompelmentærfarver lige overfor hinanden:

Flg. farver er altså komplementærfarver: Rød - grøn, violet - gul og blå - orange. Grænserne er dog ikke så faste. Rød, orange og gul er så tæt beslægtede, det samme er blå og violet, så det er o praksis nok at huske på at

rød og grøn
gul og blå

er komplementærfarver.

De hyppigst forekommende farver er grønt og blåt. Naturen er grøn med blå skyer og vand, Derfor skal man næsten altid tænke på, hvilken effekt et filter vil have på disse to farver.

De mest anvendte filtre er:

Gult
Laver himlen mørkere, så skyerne bliver mere fremtrædende. Græs og træer bliver lidt lysere og vand bliver mere levende. Til portrætoptagelser bliver huden renere; fregner og andre rødlige "uregelmæssigheder" bliver lysere. Fås i 3 styrker, jeg har en middel, men ville nok vælge en lys, hvis jeg skulle købe idag.
Gulfilter kan næsten betragtes om universalfilter til sort/hvis fotografering. Der var engang fotografiapparater, der havde det indbygget.

Gul-grønt
Nogenlunde samme virkning som den gule, men hælder mere mod det grønne. Forårsfilter, der giver træerne en lys farve. Grønt kan i det hele taget nemt blive for mørkt.

Orange
Er meget flot til de rette motiver, men kan nemt blive for ekstremt. Giver en dramatisk himmel, især hvis der er skyer, men da det samtidig laver græs og blade mørke, skal man passe på ved motiver med meget grønt. Fjerner endnu flere fregner på portrætter, men gør samtidigt læberne meget lyse. Det kan modvirkes med grøn eller blå(?) læbestift.
Forøger kontrasten i dis og let tåge. Er derfor især velegnet til tele-optagelser

Rødt
Kraftigere end orange, kan kun bruges til få motiver. Jeg har aldrig haft ét, og har heller aldrig savnet det.

Blåt
Har jeg derimod, men det kan ikke bruges til meget. Himmel og vandpytter får papirets farve og rødt bliver sort. Hvis det brugest til portrætter, kommer der næsten fregner frem, hvor der ingen fregner er.

Grønt
Køb et gul-grønt filter  i stedet.

Dette er naturligvis bare tommelfingerregler. Når du tager billeder, skal du tænke: Skal dette være mørkere eller lysere, og hvad sker der så med omgivelserne. Hvis du bruger rødfilter til den svenske gård i skoven, vil de rødmalede vægge sikkert bliver ligeså hvide som vinduer og døre, og det er jo heller ikke det man vil vise.

Jeg har med vilje set bort fra forlængelsesfaktorer. Står der 2X på filterfatningen snupper filtret 1 blænde, 4X tager 2, så ved du det. Måler du lyset gennem objektiv og filter, skal du ikke spekulere på det. Det passer næsten altid.

Og husk så, filtre skal bruges på samme måde som salt. Man putter ikke salt i maden, for at gøre den salt, men for at give den smag.
 

Tilbage til hovedsiden