Tips & fiduser


Jeg har i årenes løb hørt og læst forskellige tips til brug i mørkekammeret, som jeg gerne giver videre. Måske kender de fleste dem, men jeg vover alligevel at sætte dem her på nettet.


En frisk fremkalder arbejder blødere end en slidt. Der aflejres nemlig brom i fremkalderen fra billederne under brugen, og det får den til at blive langsommere og hårdere.

Det er samme virkning kaliumbromid har i fremkalderen. Vil du give billederne klarere og renene højlys, kan der puttes et par gram ekstra i. Men det gør altså også fremkalderen langsommere.

Kaliumbromid påvirker også billedtonen: fra sort går den gradvist over til varmsort efterhånden som fremkalderen slides. Vil man have billederne blåsorte, skal man bruge mindre kaliumbromid i fremkalderen.


Hvis et billede har lukkede højlys (kridtede), kan man forsøge at efterfremkalde den i varmt vand: Fremkald kopien helt i bund (2 - 3 minutter), hvorefter den lægges i en skål varm vand, 30° - 40° lige fra hanen. Herved fortsætter fremkaldelsen i højlysene. Skyggerne kan blive en anelse mørkere, men de skulle jo gerne være gennemfremkaldt i første omgang. Læg eventuelt billedet tilbage i fremkalderen og fremkald videre her, inden du putter den i stoppebadet. Resultatet kan være forbløffende.


Du har lavet et billede i 18 x 24 cm, og vil nu lave det i 40 x 50 cm, hvor meget lys skal det så have? Nemt nok, brug bare formlen:

TN = (LN/LG)² x TG

TN: ny tid (den vi skal finde), TG: gammel tid, LN er ny længde og LG er gammel længde.

Vi tager et eksempel: Vi måler LG på bundbrædtet, vi siger det er 32 cm (det er hele negativet der skal måles, ikke kun udsnittet), hvorefter vi skruer forstørrelsesapparatet op, og måler den nye længde til 50 cm (stadig hele negativets længde) og lad os bare sige at billedet blev belyst i 16 sekunder. Så fylder vi formlen ud:

TN=(50/32)² x 16

Så får vi en ny belysningstid på 39 sekunder. Det virker naturligvis også nedefter, regn selv efter.

Det lyder måske besværligt, men er det ikke. Det sidder snart i rygraden.


De små sorte pletter på de færdige billeder, der kommer fra huller i filmemulsionen eller små støvkorn i kamaraet (de såkaldte pushpins) er ikke nemme at fjerne. De kan kun skrabes væk med et skalpel, og det er ikke let. Men der findes en lettere metode:

Inden du kopierer billederne sætter du en prik med en blyant på papiret, hvor pletterne kommer. Denne prik  vil blive vasket væk i væskerne, og når billedet er færdigt, har du en hvid plet istedet, og den er meget nemmere at fjerne med retouche - enten med blyant eller med en fin pensel.


I disse vand-spare tider er det ikke nødvendig at skylle film i hele og halve timer. Hæld i stedet ½ liter vand pr film (20° naturligvis) i tanken, og vip den 5 gange, ligesom når man fremkalder. Hæld vandet ud igen, og gentag, men denne gang vipper du 10 gange. Slut af på med 20 gange, og så er filmen færdigskyllet, Det varer 5 minutter, og du har brugt 1½ liter vand. Stoler du ikke på denne metode? Ansel Adams beskriver den i The Negative, og er det godt nok til ham, er det også godt nok til mig.


Jeg vil gerne slutte af med lidt sprogundervisning:

Fotografi = at skrive med lys,

Amatørfotograf = En, der fotograferer af kærlighed.

Om det er af kærlighed til motivet eller til fotografiet ved jeg ikke, men jeg er overbevist om, at det ikke er kærlighed til fotoudstyr.
 

Tilbage til hovedsiden